søndag den 13. oktober 2013

10. Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutiskvirksomhed.

Hvorfor vil vi have dig til at skrive noget om dette læringsmål? 
Fra Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard 2013, side 59. "Sundhedspersoner har efter autorisationslovens § 17, stk. 1, pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af deres virksomhed. Pligten indebærer, at sundhedspersonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid almindeligt anerkendt faglige standarder på området. Standarden er således ikke fastsat efter den bedste og mest erfarne på området, men efter den almindelige accepterede handlemåde, den så at sige "gennemsnitlige" opfattelse af kravene til fagets gode skik i den konkrete situation."

Ved at arbejde med læringsmål 10, får du mulighed for at arbejde med de filosofiske, administrative og økonomiske udfordringer og traditioner som er i spil.
Der har tidligere været fokus på de mere økonomiske (kr) område og de love og lokale regler der gælder for intervention i en klinik situation, som har haft hovedfokus.
Fx sundhedsloven, serviceloven, regler for tilskud til fysioterapi. Overvej også love, bekendtgørelser og vejledninger - der nedenfor oplistning, samt søg og udvælg efter relevanskriterier:
Søg og udvælg efter relevanskriterier:
- Bekendtgørelse af lov om social service: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=161883
- Bekendtgørelse af sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455)
- Bekendtgørelse - lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
- Bekendtgørelse - sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)
- Bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
- Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
- Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
- Honorarer til vederlagsfri fysioterapi: https://fysio.dk/praksis/Overenskomst-og-takster/
- Patientsikkerheden:  Sundhedspersoners journalføringspligt - autorisationsloven. Bla om indhold og omfang, vejledninger om journalføring.
- Social og sundhedslovgivning. (Se Basisbog i fysioterapi: "Social og sundhedslovgivning - en retlig referenceramme for udøvelsen af professionspraksis")
- Vejledning om træning i kommuner og regioner


Overvej også:
- lokale regler, fx vedrørende organisatoriske samarbejds og "kommandoveje", god skik på arbejdspladsen (i skurvognen)
- klagemuligheder, nær ved situationer,
- regler for at patienten er orienteret om og indforstået med intervention
- regler for indikation / kontraindikation for intervention
- regler for intervention ift kontekstuelle muligheder for intervention
- regler om dokumentation, journalføring, opbevaring og behandling af personfølsomme data
- regler omkring interventionsudførsel og bekendtgørelse om genoptræningsplaner
- relevant kritisk diskurs vedrørende moral og etik (+samvittighed)
- tavshedspligt, rekvirering af journal, aktindsigt i journal, kollegial samarbejde, pårørende, "værge", forskning

Vi vil med læringsmålet gerne give dig mulighed for, at få indsigt i og forståelse for reglernes funktion og tilstedeværelse.

Hvad mener vi med læringsmålet?
Vi mener at du skal redegøre for regler, derunder de love og lokale regler der gælder, samt andre moral og etiske regler (+samvittighed), tavshedspligt, regler om dokumentation og regler omkring intervention, regler om erfaring og vidensbaseret samt evidensbaseret intervention, regler om loyalitet, brugerinddragelse og inddragelse af andre interesenter.

Hvorfor vil vi gerne have dig til at arbejde med regler?
Uanset hvad vi gør eller får andre til at gøre, så er der fokus på hvordan, hvorfor, intention, konsekvens, magt, det sande, det smukke, det rette, nytte, for personens mulighed (fysiologi, anatomi, biomekanik, psykologi, de sociale og de kulturelle muligheder/regler), samt lokal og global moral, terapeutens egen samvittighed og den mere filosofiske teoretiske etik.
Vi vil gerne animere dig til at afdække hvilke regler der er nærliggende at være obs på i forhold til krydsfeltet mellem
- terapeut # "patient"
- samfund # (terapeut # "patient")
- samfund # terapeut
- samfund # "patient"
- globalt # "patient"
- fremtid # (terapeut # "patient" # global)
gerne vha visuelle elementer fx mindmaps, der kan giver os et indtryk af regler, love, bekendtgørelser, vejledninger og deres aftryk.



En mere semantisk leksikalt betydning.
10
Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.


Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.
Redegøre betyder at forklare.

Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.
Regler omfatter:
Juridiske regler fx patientens rettigheder, terapeutens rettigheder, samfundets regler for at etablere en virksomhed. Derunder gælder også de regler der er indlejret i overenskomsten, den organisatoriske opbygning og omgang med virksomheds og pt data.
Moralske regler, fx religiøse, etiske og sociale regler/forventninger.
Naturens regler, fx tyngdeloven, kropslige - biologiske, mekaniske, fysiologiske ...
Emotionelle regler fx samvittigheds, følelsesmæssige reaktioner, massernes “psykose”.
Dvs: Ret og moral, patientens retsstilling, tilskud til fysioterapi, sygesikring danmark, patientombud, “Emmas hvide verden” og “Emmas rummelige verden”, fremtidens patientforventninger.

Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.
For betyder her etablering af, med et formål

OBS: Kan her have betydningen, at man skal forklare etablering af og formålet med regler for, og dermed ligge op til en historisk gennemgang af regler i forbindelse med fysioterapeutisk intervention. Fysioterapiens historie med retsstilling, magt og samfundsfunktion.
Ofte har vi fortolket læringsmålet, som at forklare hvilke regler der gælder for iværksættelse og dermed "med vilje" har overset det første for.


Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.
Iværksættelse betyder starte, sætte igang, person som starter. Det omfatter alt som fysioterapeuten foretager sig, derunder også alt der er en forudsætning for at kunne foretage sig noget.

Fx, 
- hvordan iværksætter man fysioterapeutisk virksomhed i det regi hvor din caseperson møder fysioterapeuten? - evt Flowchart
- hvilke regler skal man evt være obs på? Evt Mindmap

Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.
Fx,
- hvad består den fysioterapeuten virksomhed af? - evt Mindmap
- hvordan ser jobbeskrivelsen ud? - evt Jobbeskrivelse, Stillingsopslag, Referat fra MUS (MedarbejderUdviklingsSamtalen).


Snitflader ift genoptræning mellem sektorerne:
Snitflader mellem fordeling af genoptræning mellem sektorerne:
- Generelt om genoptræning http://www.visinfosyd.dk/wm336622 
Snitfladekatalog.pdfhttp://www.visinfosyd.dk/dwn214831.pdf 
- Beslutningsregler for genoptræning: http://www.visinfosyd.dk/wm216809
- Praktiserende lægeres muligheder for at henvise til genoptræning og vedligeholdende træning: http://www.visinfosyd.dk/wm258214
- Sundhedstilbud i de enkelte kommuner: http://www.visinfosyd.dk/default.asp?id=367655

Virksomhed (virksom)
Jf: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=virksomhed og http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=virksom&select=virksom
- organisation (som producerer og) sælger varer eller tjenesteydelser, synonym: effektiv
- beskæftigelse eller arbejde med noget undertiden også om det område som man beskæftiger sig med, synonym: aktiv

OBS også Orddannelser fx televirksomhed, virksomhedsbesøg, virksomhedsdemokrati, virksomhedskultur, eksportvirksomhed, forlagsvirksomhed, hjernevirksomhed, industrivirksomhed, informationsvirksomhed, kursusvirksomhed, mødevirksomhed, produktionsvirksomhed, servicevirksomhed, tankevirksomhed. Virksomhed skal derfor defineres, præciseres og afgrænses. Dog ser jeg virksomhed som mindst omfatte det at være virksom jf ibid. 1) som virker mod noget; som frembringer en tilsigtet virkning, 2) som udfører et arbejde.
Dansk Synonymordbog: Virksom: aktiv, flittig, handlekraftig, travl, geskæftig, foretagsom, energisk; effektiv, virkningsfuld.

"En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Virksomheden muliggør adskillelse af ejerskab og ledelse. En mindre virksomhed med aktiviteter kaldes også for et firma. Personer, der starter virksomheder, kaldes ofte iværksættere."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar